Husband Joseph Henry Louis Westendorf
AKA: Josephi
Born: 26. jun 1819 - Stickteich, Rieste, Niedersachsen, Germany
Christened:
Died: 10. apr 1890 - Luxemburg, Dubuque, Iowa, USA
Buried:
Marriage: 26. oct 1848 - Fredericksburg, Frederick, Maryland, USA
Events
• Censuses: Liberty Township, 31. jul 1860, Liberty, Clarke, Iowa, USA.
• Censuses: 28. jul 1870, Liberty, Clarke, Iowa, USA.
Wife Catharine Broche
AKA: Catharinae
Born: 20. nov 1823 - Hildesheim, Prussia, Niedersachsen, Germany
Christened: 23. nov 1823 - St. Michaelis (Hildesheim), Prussia, Niedersachsen, Germany
Died: 8. dec 1895 - Luxemburg, Dubuque, Iowa, USA
Buried:
Events
• Censuses: Liberty Township, 31. jul 1860, Liberty, Clarke, Iowa, USA.
• Censuses: 28. jul 1870, Liberty, Clarke, Iowa, USA.
Children
1 F Elisabeth Marie Westendorf
Born: 31. jul 1849 - , , Maryland, USA
Christened:
Died: 5. aug 1919 - Liberty, Clarke, Iowa, USA
Buried:
2 M Frank Westendorf
Born: 1851 - Frederick, Frederick, Maryland, USA
Christened:
Died: 1854 - Iowa City, Johnson, Iowa, USA
Buried:
3 F Mary Anna Westendorf
Born: 4. aug 1853 - Howard, Somerset, Maryland, USA
Christened:
Died: 18. nov 1935 - Adrian, Nobles, Minnesota, USA
Buried:
4 F Catharine Westendorf
Born: 11. nov 1856 - Iowa City, Johnson, Iowa, USA
Christened:
Died: 17. mar 1945 - Alton, Sioux, Iowa, USA
Buried:
5 F Anna Margaretha Westendorf
Born: 9. mar 1859 - Luxemburg, Dubuque, Iowa, USA
Christened: 16. mar 1859 - St Boniface Catholic Church (New Vienna), Dubuque, Iowa, USA
Died: 14. feb 1913 - Haverhill, Marshall, Iowa, USA
Buried:
6 F Therese Westendorf
Born: 29. aug 1861 - Luxemburg, Dubuque, Iowa, USA
Christened: 22. sep 1861 - St Boniface Catholic Church (New Vienna), Dubuque, Iowa, USA
Died: 14. mar 1951 - Dubuque, Dubuque, Iowa, USA
Buried:
7 F Maria Bernardina Westendorf
Born: 10. jan 1864 - Luxemburg, Dubuque, Iowa, USA
Christened: 13. jan 1864 - St Boniface Catholic Church (New Vienna), Dubuque, Iowa, USA
Died: 17. jul 1947 - Westphalia, Anderson, Kansas, USA
Buried:
8 F Margaret Magdalen Frances Westendorf
Born: 17. sep 1866 - Luxemburg, Dubuque, Iowa, USA
Christened:
Died: 1868 - Dubuque, Dubuque, Iowa, USA
Buried:
General Notes: Husband - Joseph Henry Louis Westendorf
Foreldra var:
Far: Johannes Bernardus Henricus Westendorf truleg døypt 26.07.1781 i Neukirchen, Vechta, Oldenburg, Germany og død 16.07.1853 i Germany
vigd 28.10.1807 i Lage, Rieste, Hannover, Prussia, Germany med ¨
Mor: Catharina Maria Lienesch truleg døypy 11.09.1781 i Neukirchen, Vechta, Oldenburg, Germany
og død i Germany
General Notes: Wife - Catharine Broche
Fars navn: Events
• Probate: 5. oct 1724, Vennebæk, Drøbak, Akershus, Norway.
Follo sorenskriveri Skifteprotokoll 2 05.02.1723 - 26.03.1727 side 131a - 133a og 163b - 165a: Events
• Confirmation: 5. oct 1749, Kråkstad kyrkje, Kråkstad, Akershus, Norway.
• Censuses: 1801, Hallangen søndre, Frogn, Akershus, Norway.
• Probate: 1. aug 1819, Hallangen søndre, Frogn, Akershus, Norway.
Events
• Censuses: 1801, Hallangen søndre, Frogn, Akershus, Norway.
• Probate: 4. apr 1816, Hallangen søndre, Frogn, Akershus, Norway.
Marriage Events
• Engagement: 27. dec 1761, Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway.
I kyrkjeboka for Drøbak er "Casper Brochman Fledføring paa Hallangen 92 Aar" ført død den 25. juli og gravlagd 31. juli 1819.
Events
• Probate: 6. may 1790, Abildsø, Aker, Akershus, Norway.
Marriage Events
• Marriage Notice: 12. dec 1741, Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway.
I kyrkjeboka for Olso domkyrkje under vigde den 12. desember 1741 "Christen Jørgensen Brochmann og Karen Hansdaatter Brochmand Cop: ved Kongebrev i Kirken".
Events
• Probate: 6. may 1790, Abildsø, Aker, Akershus, Norway.
Marriage Events
• Marriage Notice: 12. dec 1755, Akershus Slottsmenighet, Kristiania, Akershus, Norway.
I kyrkjeboka for Akershus Slottsmenighet er det ført under vigde den 12. desember 1755 "Christen Brochmand og Anna Margrethe Hegerman ægteviet" og i margen står det "Kongbrev".
Christian Jørgenson Brochmann var gift med Maren Knudsdotter som skal ha vore frå Danmark, og ein kjenner til sønene Jørgen og Michel. Events
• Confirmation: 24. apr 1740, Kråkstad kyrkje, Kråkstad, Akershus, Norway.
• Probate: 22. mar 1788, Hovedtangen, Kristiania, Akershus, Norway.
Hans Alexandersen Holst vart gravlagd 5. september 1783, 80 år gamal.
Den 15. mars 1742 i Kråkstad "Copul Monsr Hans Alexanders Holst og Mademois Ellen Gunnelle Michelsd". Den 16. februar 1766 vart "Anne Catharine Brochmans 77 aar" gravlagd i Rødenes, og 31. oktober 1773 vart "Hans Brochmand 82 aar" gravlagd i Rødenes.
Jørgen Andersson Brochmann blir rekna for den første sikre stamfar for den norske greina av Brochmann-familien. Han brukte truleg ikkje namnet Brochmann men blei kalla Jørgen Finstad eller Jørgen Prestegården. Han budde på Finstad i Ski i 1664 og vart då nemnt 26 år gamal. var ein pelikan på reir og to venger på hjelmen med bokstavane J.A.B, og skulle vel bety at han var son til ein prest. Events
• Censuses: 1801, Kirkerud, Ås, Akershus, Norway.
Events
• Censuses: 1801, Kirkerud, Ås, Akershus, Norway.
H. J. Huitfeldt-Kaas: Om Familien Brochmann i Norge. Personalhistorisk Tidsskrift 3. r. IV, 1895: Foreldra var kjøpmann Jens Thorne og Karen Amundsdotter Linnæs
Mors navn:
Husband Ole Larsson
Born: Cir 1670
Christened:
Died: Cir 1722 - Vennebæk, Drøbak, Akershus, Norway
Buried:
Marriage: 1699 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway
Wife Annicken Brochmann
AKA: Annichen Jørgensdotter
Born: 1674 - Rullestad (prestegarden), Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1724 - Vennebæk, Drøbak, Akershus, Norway
Buried:
Father: Jørgen Andersson Brochmann
Mother: Maren Rasmusdotter
Children
1 M Jørgen Olson
Born: 1708 - Vennebæk, Drøbak, Akershus, Norway
Christened:
Died:
Buried:
2 M Lars Olson
Born: 1710 - Vennebæk, Drøbak, Akershus, Norway
Christened:
Died:
Buried:
General Notes: Wife - Annicken Brochmann
Skifteretten var samla den 5. oktober 1724 "udj Wennebech for at forrette et rigtigt arfveskiffte effer dend Agtborne og Gudelschende Matrone Annicken Jørgensdaatter imellem hendes effterladte Mand Seig: Niels Andersen Balling og hendes 2de Sønner med den første mand aflede neml: Jørgen Ols: 16 aar gl: og Lars Olsen 14 aar gl:, ved hvilcken Forretning var tilstæde Morbroderen Seig: Christian Jørgensen, saa vel som deres Mosters mand Mons: Jacob Carlsen".
"Stif faderen Niels Andersengaf tilckiende at hand er vidende om, at hans sal: Hustrue har i sit Lefvende lifve foræret hver af sine sønner 1 Sølfsche" og den eine skeia hadde namna OLs:AJD og årstalet 1722 (første mannen Ole Larsson må truleg ha døydd ikring denne tida) den andre hadde bokstavane ASS:GJLDK som begge vart verdsette til 1 riksdalar 1 ort. Ei tredje skei hadde namna Jørgen Pouls: og Barbra Krefting. Ei fjerde med O:L:S og A:J:d og årstalet 1699 (som må vere då ho vart gift med Ole Larsson). Lausøyret vart verdsett til 163 riksdalar 1 ort 22 skilling. Enkemannen og bror til Annicken bad om at det måtte haldast auksjon, og så vart slutninga av skiftet utsett.
Den 12 mars 1725 haldt skiftet fram. Det vart att 188 riksdalar 1 ort 1 skilling etter auksjonen. Gjelda og utgiftene var på 194 riksdalar 11 skilling, og då gjekk Buet i underskot med 5 riksdalar 3 ort 10 skilling.
Husband Casper Mikkelson Brochmann
AKA: Caspar
Born: 1727 - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 25. jul 1819 - Hallangen søndre, Frogn, Akershus, Norway 24308
Buried: 31. jul 1819 - Frogn kyrkje, Frogn, Akershus, Norway 24308
Father: Michel Kristianson Brochmann
Mother: Dorthea Nilsdotter
Marriage: 10. jan 1762 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway 4926
Wife Anna Olsdotter
Born: 1733 - Hebæk, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 23. mar 1816 - Hallangen søndre, Frogn, Akershus, Norway 24309
Buried: 3. apr 1816 - Frogn kyrkje, Frogn, Akershus, Norway 24309
Other Spouse: Berthel Olson Roås - 5. jun 1753 - Kråkstad kyrkje, Kråkstad, Akershus, Norway 4926
Children
1 F Dorthe Kasparsdotter
AKA: Dorthe Brochmann
Born: 1762 - Roås, Ski, Akershus, Norway
Christened: 7. nov 1762 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway 4926
Died: - Hallangen søndre, Frogn, Akershus, Norway
Buried:
2 F Anne Malene Kasparsdotter
AKA: Anne Malene Brochmann
Born: 1776 - Hallangen søndre, Frogn, Akershus, Norway
Christened:
Died:
Buried:
General Notes: Husband - Casper Mikkelson Brochmann
Husband Christen Jørgenson Brochmann
AKA: Kresten
Born: 1719 - Skerven, Kristiania, Akershus, Norway
Christened: 30. oct 1719 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 2995
Died: 1790 - Abildsø, Aker, Akershus, Norway
Buried: 12. apr 1790 - Gamle Aker kyrkje, Aker, Akershus, Norway 9480
Father: Jørgen Kristianson Brochmann
Mother: Karen Kristensdotter
Marriage: 12. dec 1741 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 24260
Other Spouse: Anne Margaretha Hegermann - 12. dec 1755 - Akershus Slottsmenighet, Kristiania, Akershus, Norway 16772
Wife Karen Brochmann
AKA: Karen Hansdotter
Born: 1716 - Greverud vestre, Oppegård, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1754 - Abildsø, Aker, Akershus, Norway
Buried: 23. dec 1754 - Gamle Aker kyrkje, Aker, Akershus, Norway 11520
Father: Hans Larsson Brochmann
Mother: Anne Catharine Hiort
Children
General Notes: Wife - Karen Brochmann
Husband Christen Jørgenson Brochmann
AKA: Kresten
Born: 1719 - Skerven, Kristiania, Akershus, Norway
Christened: 30. oct 1719 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 2995
Died: 1790 - Abildsø, Aker, Akershus, Norway
Buried: 12. apr 1790 - Gamle Aker kyrkje, Aker, Akershus, Norway 9480
Father: Jørgen Kristianson Brochmann
Mother: Karen Kristensdotter
Marriage: 12. dec 1755 - Akershus Slottsmenighet, Kristiania, Akershus, Norway 16772
Other Spouse: Karen Brochmann - 12. dec 1741 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 24260
Wife Anne Margaretha Hegermann
AKA: Anne Margrete
Born: 1724
Christened:
Died: 1796 - Abildsø, Aker, Akershus, Norway
Buried: 19. may 1796 - Gamle Aker kyrkje, Aker, Akershus, Norway 9480
Children
1 M Jørgen Kristenson Brochmann
Born: 11. apr 1760 - Abildsø, Aker, Akershus, Norway
Christened: 18. apr 1760 - Gamle Aker kyrkje, Aker, Akershus, Norway 11520
Died: 22. nov 1841 - Kirkerud, Ås, Akershus, Norway 24310
Buried: 3. dec 1841 - Nordby kyrkje, Ås, Akershus, Norway 24310
Spouse: Elisabeth Thorne
Marr: 26. mar 1795
General Notes: Wife - Anne Margaretha Hegermann
Husband Christian Jørgenson Brochmann
Born: 1664 - Finstad, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1732 - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Buried:
Father: Jørgen Andersson Brochmann
Mother: Maren Rasmusdotter
Marriage: Cir 1685 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway
Wife Maren Knudsdotter
Born: Cir 1665 - , , , Denmark
Christened:
Died: - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Buried:
Children
1 M Jørgen Kristianson Brochmann
Born: 1686 - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1736 - Skerven, Kristiania, Akershus, Norway
Buried: 13. mar 1736 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 24260
Spouse: Karen Kristensdotter
Marr: 21. may 1715 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 2995
2 M Michel Kristianson Brochmann
AKA: Michael, Mickel
Born: 7. sep 1693 - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1. mar 1767 - Lambergsæter, Aker, Akershus, Norway
Buried: 9. mar 1767 - Akershus Slottsmenighet, Kristiania, Akershus, Norway 14145
Spouse: Gunnild Aslaksdotter
Marr: 17. mar 1717 - Røyken kyrkje, Røyken, Buskerud, Norway 437
Spouse: Dorthea Nilsdotter
Marr: 3. oct 1720 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 2995
General Notes: Husband - Christian Jørgenson Brochmann
Lensmann Christian Jørgenson Brochmann budde på garden Grøstad frå 1685 til 1699 og var i mange år kyrkjeverge i Ski.
Då Christian Jørgensen Brochmanns døydde arva sonen lensmann Michel Christiansen Brochmann (på Vevelstad) garden. Han selde den i 1744 til brorsonen sin, Christen Jørgensen Brochmann på Siggerud og hustru Karen Hansdotter Warkrog for 600 riksdalar. (Plassen Helgestad var sett av til Svend Sivertson Bøler og hustru for deira levetid).
Skiftet etter sonen Jørgen finn ein i "Oslo skifterett Skifteprotokoll 6 14.08.1728 - 21.08.1736" side 460b - 461b:
Skifteretten var samla den 13. april 1736 "udi Madame Karen Christensdatter afgl: Jørgen Christensens gaard her udi Staden for at holde Registering og Wurdering til paafølgende Skiffte og Deeling mellem Enken og hendes med den Sal: mand auflede 4re Sønner":
1) Christen Jørgenson 16 år
2) Christian Jørgenson 10 år
3) Wilhelm Jørgenson 8 år
4) Jens Jærgenson 1 år
"samt Een datter nafnl. Malene 4 aar gammel, men som Enken med svaghed var behefted, og hendes laugverge Monsiur Jacob Nielsen ligeledes .." og farbroren Michel Christianson ikkje kunne kome, vart skiftet utsett til den 20. april 1736.
"Paa Gaarden Skerven angav Enken at have .." mellom anna 6 kyr 10 sauer 6 geiter og 3 bukkar.
Det var jordegods i:
"Gaarden Schierven i Aggers Herret" etter skøyte av 14. november 1729 taksert til 900 riksdalar.
"Sigerud gaard i Folloug i Skie Sogn" etter skøyte datert 14. april 1704 taksert til 600 riksdalar.
"Siverud i bemelte Sogn" etter skøyte av 12. mars 1694 taksert til 300 riksdalar
"Næs i bemelte Sogn" etter skøyte datert 26. januar 1699 taksert til 200 riksdalar
"Schieseng i bemelte Sogn" etter skøyte av 5. november 1720 taksert til 200 riksdalar
"Myhrer i bemelte Sogn" etter skøyte av 11. november 1720 taksert til 200 riksdalar
"Ascherud i bemelte Sogn" taksert til 300 riksdalar
"Kiøbstad Gods" var "Sterboe gaarden" taksert til 600 riksdalar samt annan som til saman vart 1.050 riksdalar
Lausøyret vart versett til 905 riksdalar 2 ort 8 skilling, jordegodset til 2.700 riksdalar "Kiøbsted Gods" til 1.050 riksdalar, uteståande krav til 2.220 riksdalar. Bruttoformua var på 6.875 riksdalar 2 ort 8 skilling. Gjelda og utgiftene var på 425 riksdalar 2 ort 8 skilling. Det vart då att 6.450 riksdalar til deling på enka og barna hennar. Skiftet er datert 20. april 1736.
Her er skøyte på jordegods som Jørgen ikkje kan ha skaffa seg sjølv, men arva etter faren Christian Jørgenson Brochmann:
1) Siverud etter skøyte av 12. mars 1694
2) Næs etter skøyte datert 26. januar 1699
3) Sigerud etter skøyte datert 14. april 1704 24311
Husband Hans Aleksanderson Holst
Born: 1703 - , Kristiania, Akershus, Norway
Christened: 5. nov 1703 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 2996
Died: 1783 - Hovedtangen, Kristiania, Akershus, Norway
Buried: 5. sep 1783 - Akershus Slottsmenighet, Kristiania, Akershus, Norway 16774
Father: Alexander Hansson Holst
Mother: Dorthe Monsdotter
Marriage: 15. mar 1742 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway 4926
Wife Ellen Gunille Brochmann
AKA: Elen Gunille Mikkelsdotter
Born: 1720 - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1788 - Hovedtangen, Kristiania, Akershus, Norway
Buried: 6. feb 1788 - Akershus Slottsmenighet, Kristiania, Akershus, Norway 16774
Father: Michel Kristianson Brochmann
Mother: Dorthea Nilsdotter
Children
General Notes: Husband - Hans Aleksanderson Holst
General Notes: Wife - Ellen Gunille Brochmann
Madame Ellen Gunille Holst vart gravlagd den 6. februar 1788 i Akershus Slottsmenighet, og då er ho nemnt 70 år gamal (ho må vere fødd etter 1720 og er i andre kjelder ført fødd i 1724) om ho var dotter til Michel Christianson Brochmann og andre kona Dorthe Nilsdotter som det står i "Linderud og Slægterne Mogensen og Mathiesen" side 59 (utgjeve i 1899 i Christiania).
Hans og Ellen Gunille hadde 2 søner og 2 døttre (namna er ikkje nemnt).
Husband Hans Larsson Brochmann
Born: 1691 - Greverud vestre, Oppegård, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1773 - BA, Rødenes, Østfold, Norway
Buried: 31. oct 1773 - Rødenes kyrkje, Rødenes, Østfold, Norway 24312
Father: Lars Jørgenson Brochmann
Mother: Karen Jakobsdotter
Marriage: Cir 1715 - Oppegård kyrkje, Oppegård, Akershus, Norway
Wife Anne Catharine Hiort
Born: 1689
Christened:
Died: 1766 - BA, Rødenes, Østfold, Norway
Buried: 16. feb 1766 - Rødenes kyrkje, Rødenes, Østfold, Norway 24312
Children
1 F Karen Brochmann
AKA: Karen Hansdotter
Born: 1716 - Greverud vestre, Oppegård, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1754 - Abildsø, Aker, Akershus, Norway
Buried: 23. dec 1754 - Gamle Aker kyrkje, Aker, Akershus, Norway 11520
Spouse: Christen Jørgenson Brochmann
Marr: 12. dec 1741 - Oslo domkyrkje (Vår Frelsers kirke), Kristiania, Akershus, Norway 24260
General Notes: Husband - Hans Larsson Brochmann
Husband Jørgen Andersson Brochmann
Born: 1638
Christened:
Died: 1682 - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Buried:
Marriage: Cir 1662 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway
Wife Maren Rasmusdotter
Born: 1642 - Rullestad (prestegarden), Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Buried:
Father: Rasmus Mikkelson Paludan
Mother: Kirsten Simonsdotter
Children
1 M Lars Jørgenson Brochmann
Born: 1663 - Finstad, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1739 - Greverud vestre, Oppegård, Akershus, Norway
Buried: 9. nov 1739 - Oppegård kyrkje, Oppegård, Akershus, Norway 263
Spouse: Karen Jakobsdotter
Marr: 1691 - Oppegård kyrkje, Oppegård, Akershus, Norway
2 M Christian Jørgenson Brochmann
Born: 1664 - Finstad, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1732 - Grøstad, Ski, Akershus, Norway
Buried:
Spouse: Maren Knudsdotter
Marr: Cir 1685 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway
3 M Anders Jørgenson Brochmann
Born: 1665 - Finstad, Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: - Rikshospitalet, Kristiania, Akershus, Norway
Buried:
4 M Michel Jørgenson Brochmann
Born: 1671 - Rullestad (prestegarden), Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died:
Buried:
5 F Maren Brochmann
AKA: Maren Jørgensdotter
Born: 1672 - Rullestad (prestegarden), Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1731 - Vennebæk, Drøbak, Akershus, Norway
Buried:
Spouse: Christen Kristenson Frost
Marr: 1699 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway
Spouse: Jacob Carlsen
Marr: 1705 - Frogn kyrkje, Frogn, Akershus, Norway
6 F Annicken Brochmann
AKA: Annichen Jørgensdotter
Born: 1674 - Rullestad (prestegarden), Ski, Akershus, Norway
Christened:
Died: 1724 - Vennebæk, Drøbak, Akershus, Norway
Buried:
Spouse: Ole Larsson
Marr: 1699 - Ski kyrkje, Ski, Akershus, Norway
General Notes: Husband - Jørgen Andersson Brochmann
Før Jørgen gifta seg budde han på Finstad søndre, og han bygsla då både Finstad og Grøstad. Eigaren av Finstad var på den tida Christiania-borgaren Helle Berthelsen, men Grøstad var det assessor Anders Simonson som åtte.
Lensmann Jørgen Andersson Brochmann var landkaptein for bøndene i Follo, og frå ikring 1670 blei han lensmann i Kråkstad.
Jørgen Andersson Brochmann var gift med Maren Rasmusdotter Paludan, dotter til sorenskrivar Rasmus Michelson Paludan, og dei er nemnde med barna: Lars Jørgenson Brochmann, Christian Jørgenson Brochmann, Anders Jørgenson Brochmann, Maren Jørgensdotter Brochmann (gift første gong med Christen Christenson Frost, og andre gong med Jacob Carlson) og Annichen Jørgensdotter Brochmann (gift første gong med Ole Larsson, og andre gong med Niels Andersson Balling).
I 1666 donerte lensmann Brochmann ein stor tolvarma messinglysekrone til Ski kyrkje. På lysekrona er det inngravert våpenskjolda for både familien Brochmann og Paludan, saman med eit bilete av Adam og Eva, samt namna til brudeparet og foreldra deira. Lysekrona heng framleis i kyrkja.
Truleg er dette grunnen til at Rullestad blei disponert som lensmannsgard for familien Brochmann/Paludan, etter at sorenskrivar Paludan hadde slutta sin karriere som sorenskrivar for Follo og nedre Romerike. Maren og Jørgen budde på Rullestad frå 1670 til 1675.
Enka etter lensmann Jørgen Andersson Brochmann, "Maren Andersdatter" (som er feilskrift og skal vere Rasmusdotter) gav i 1690 6 lispund mjøl utan bygsel i Rådim vestre til hospitalet i Kristiania, for at ein av sønene deira skulle få plass på hospitalet.
Skiftet etter dottera Annicken finn ein i "Follo sorenskriveri Skifteprotokoll 2 05.02.1723 - 26.03.1727" side 131a - 133a og 163b - 165a:
Skifteretten var samla den 5. oktober 1724 "udj Wennebech for at forrette et rigtigt arfveskiffte effer dend Agtborne og Gudelschende Matrone Annicken Jørgensdaatter imellem hendes effterladte Mand Seig: Niels Andersen Balling og hendes 2de Sønner med den første mand aflede neml: Jørgen Ols: 16 aar gl: og Lars Olsen 14 aar gl:, ved hvilcken Forretning var tilstæde Morbroderen Seig: Christian Jørgensen, saa vel som deres Mosters mand Mons: Jacob Carlsen".
"Stif faderen Niels Andersengaf tilckiende at hand er vidende om, at hans sal: Hustrue har i sit Lefvende lifve foræret hver af sine sønner 1 Sølfsche" og den eine skeia hadde namna OLs:AJD og årstalet 1722 (første mannen Ole Larsson må truleg ha døydd ikring denne tida) den andre hadde bokstavane ASS:GJLDK som begge vart verdsette til 1 riksdalar 1 ort. Ei tredje skei hadde namna Jørgen Pouls: og Barbra Krefting. Ei fjerde med O:L:S og A:J:d og årstalet 1699 (som må vere då ho vart gift med Ole Larsson). Lausøyret vart verdsett til 163 riksdalar 1 ort 22 skilling. Enkemannen og bror til Annicken bad om at det måtte haldast auksjon, og så vart slutninga av skiftet utsett.
Den 12 mars 1725 haldt skiftet fram. Det vart att 188 riksdalar 1 ort 1 skilling etter auksjonen. Gjelda og utgiftene var på 194 riksdalar 11 skilling, og då gjekk Buet i underskot med 5 riksdalar 3 ort 10 skilling. 24313
Husband Jørgen Kristenson Brochmann
Born: 11. apr 1760 - Abildsø, Aker, Akershus, Norway
Christened: 18. apr 1760 - Gamle Aker kyrkje, Aker, Akershus, Norway 11520
Died: 22. nov 1841 - Kirkerud, Ås, Akershus, Norway 24310
Buried: 3. dec 1841 - Nordby kyrkje, Ås, Akershus, Norway 24310
Father: Christen Jørgenson Brochmann
Mother: Anne Margaretha Hegermann
Marriage: 26. mar 1795
Wife Elisabeth Thorne
AKA: Elisabeth Jensdotter
Born: 26. mar 1775 - , Drammen, Buskerud, Norway
Christened: 18. apr 1775 - Strømsø kyrkje, Drammen, Buskerud, Norway 10380
Died: 28. jan 1846 - Kirkerud, Ås, Akershus, Norway 24310
Buried: 6. feb 1846 - Nordby kyrkje, Ås, Akershus, Norway 24310
Children
General Notes: Husband - Jørgen Kristenson Brochmann
"Vor Bedstefader, Lieutenant Jørgen Brochmann, der, som omtalt, havde kjøbt Gaarden Kirkerud, hvormed fulgte den gamle og meget forfaldne Nordby Kirke, blev i Aaret 1795 gift med Jomfru Elisabeth Thorne (f. 26. Marts 1775), en Datter af Kjøbmand Jens Thorne i Drammen og hans anden Hustru Karen Lindnes. Hun var ved et Fald som ganske spæd, foraarsaget ved Ammens Skjødesløshed, bleven Krøbling, hvilket ikke har været uden Følger for hendes Efterslægt. Hun var stærkt pukkelrygget og neppe mere end et Par Alen høi, saa at jeg, der ved hendes Død i Januar 1846 var henved 12 Aar gammel, allerede Sommeren forud var voxet hende over Hovedet. Hun havde brune Øine, mørkt Haar og en brunlig Hudfarve og skal aldrig have seet synderlig godt ud, men fra Hjertets og Forstandens Side var hun til Gjengjæld desto bedre udrustet, skjønt der, efter Tidens Skik ligeoverfor Døtrene, kun var gjort lidet for hendes Uddannelse. I hendes Barndom var der i Drammen i adskillige Familier endnu temmelig stærke Spor af den pietistiske Bevægelse i Aarhundredets tidligere Del, og hun medbragte derfor fra sine Forældres til sit eget Hjem en vis alvorlig, religieus Grundstemning, der ogsaa overførtes paa Børnene, men som laa fjernt fra alt Hængehovedvæsen og ikke tabte Livets praktiske Gjøremaal af Sigte. Den udelukkede ingenlunde heller en vis Grad af Overtro fra at gjøre sig gjældende, hvorpaa jeg oftere har hørt Bevis i den urokkelige Tro, hun nærede til, hvad hendes Kort kunde vise hende; naar saaledes vi Børn med vore Forældre uventet kom til Kirkerud, og Bedstemoder modtog os paa "Trammen" (Verandaen), sagde hun ofte: "Ja, var det ikke det, jeg sagde til Cathrine (Jomfru Bierregaard), at der var reisende Folk i Vente? Det saa jeg tydelig paa Kortene idag." De følgende Exempler har jeg fra min Moders Beretning. Da en af Sønnerne, Carl Adolf, der døde 1848 som Barn af Hjernevattersot, længe havde været syg, og ingen Medicin vilde hjælpe, fik hun (maaske af en klog Kone) et Raad, som ogsaa virkelig blev forsøgt, idet der Julenat (1807, Bedstefader laa dengang i Frederiksstad) af Gaardsdrengen blev skrabet 3 smaa Metalspaaner af Kirkeklokken i den nærliggende, til Gaarden hørende Nordby Kirke, hvilke bleve den syge indgivne som Medicin, men med lige liden Virkning som de øvrige Lægemidler. - En Vaar var en af Kjørene, der netop var sluppet ud efter en lang Vinter, og som derfor var svag i Benene, bleven liggende paa Havnegangen og var ikke til at bringe paa Fode igjen. Herimod skulde det være et godt Raad at slaa Dyret med "Arvesølv", og Bedstemoder tog da en stor, gammel Sølvkande (ikke den Hegermannske, som jeg eier, men en, der gik med til det tvungne Bankindskud i 1816), med hvilken hun begav sig hen paa Havnegangen og dunkede Koen nogle Gange, og se, denne reiste sig virkelig, om ikke just strax: Midlet var, probat!
Vor Bedstefader var født paa Abildsø 11. April 1760 (Du eier nu selv Oldefaders Almanak for dette Aar, som min Moder havde bevaret, og hvori han blandt andre Husets og Gaardens Sager ogsaa har antegnet "lille Jørgens" Fødsel). Denne gjennemgik Krigsskolen i Christiania 1777-80, blev Secondlieutenant á la suite ved Skiløbercorpset 1781, og kom i Numer 1786 ved Nordenfjeldske Skiløbere, hensattes efter Prins Carl af Hessens Resolution 1788 til Skiløberne ved Oplandske Regiment og blev 1789 forsat til Søndenfjeldske Skiløbere, fik 14. Janr. 1791 Premierlieutenants Charakter og blev virkelig allerede 8. April s. A. ved Nordenfjeldske Skiløberbataillon (jeg erindrer at have seet hans Ski, en lang og en kort, paa Kirkerud i min Barndom), men paa Grund af Sygelighed tog han Afsked fra Krigstjenesten allerede 2. Septbr. i det nævnte Aar. Dog meldte han sig ved Krigens Udbrud i 1807 atter til Tjeneste og var i Krigsaarene 1807-9 ansat i Frederiksstad. Siden levede han paa og af sin Gaard og havde derhos en ubetydelig Pension (jeg tror c. 80 Spd.), saa hans Kaar vare tarvelige nok, og der var Tider, da han tænkte paa at sælge Kirkerud; jeg har saaledes seet, at han i 1802 averterer Gaarden tilsalgs i "Intelligents-Sedlerne", men iverksat blev det dog ikke. I Krigsaarene vare Forholdene overordentlig vanskelige; Nutiden kan neppe gjøre sig Begreb om det Savn af de nødvendigste Ting, navnlig Korn, hvorunder alle Samfundsklasser sukkede. Det var Surrogaternes Tid, der ogsaa paa Kirkerud føltes haardt. Det kom i Hungersaaret 1812 aldrig saavidt, at der blev spist Barkebrød paa Gaarden, men min Moder har fortalt, at Spørgsmaalet, om det skulde forsøges, blev ventileret. Endnu var jo Dyrkningen af Potetes kun lidet kjendt og udbredt. Det var omtrent ved denne Tid, at Bedstefader fik et Par Potter Potetes som en Sjeldenhed til Gave af Sorenskriver Chr. M. Falsen paa Vollebek; de plantedes i Begyndelsen i et Bed i Haven men viste sig snart saa foldrige, at de maatte dyrkes paa Ageren.
Trods alle Vanskeligheder formaaede Bedstefader, støttet ved sin Hustrues kloge og sparsommelige Bestyrelse af Husvæsenet, alligevel at udfolde en smuk, ja efter Omstændighederne næsten storartet Gjæstfrihed ligeoverfor Slægt og Bekjendte, til hvilke sidste hørte en betydelig Del af Armeens Officierspersonale; derfor besad min Moder, tildels gjennem sin Faders Beretning, et Personalkjendskab, især til Militairetaten i flere Generationer, der var ligefrem beundringsværdigt, og denne genealogiske Sands førte min Broder og jeg os senere ofte til Nytte under vor Syslen med saadanne Sager, idet vi sjelden spurgte hende forgjæves om Slægtskabsforholde inden Armeen. -- Saa langsomt som Reiser dengang gik for sig, var Kirkerud med sine gode 2 Miles Afstand fra Christiania et meget bekvemt Hvilested for Middag eller Nat, og de tarveligt aflagte Officierer vare glade ved at modtage den Gjæstfrihed, der af et godt Hjerte tilbødes dem hos vore Bedsteforældre, saa meget mere som Skydsskifterne i de Dage just ikke heller i Almindelighed ydede stor Comfort. Mangfoldige vare derfor de enkelte Personer og hele Familier, som f. Ex. paa Flytninger modtoges og for kortere eller længere Tid opholdt sig paa Kirkerud. I Krigsaarene var der ogsaa ofte Indkvartering, men skjønt herfor jo vistnok skulde betales, var der nok mere end en fattig Officier, der kunde takke for frit Kvarter, om end ikke alle gjorde det paa en saa effectfuld Maade som den noksom bekiendte Münchhausenianer, Belgieren Capitain Siskener, der ved Afskeden udbrød: "Hvad kan jeg vel give disse gode Mennesker andet end dette Kys?" hvorpaa han omfavnede og kyssede sin venlige Vertinde. Ogsaa Svenske Officierer vare indkvarterede paa Kirkerud i 1814; jeg erindrer at have hørt omtale, at General, Grev Essen (den senere Rigsstatholder) ikke vilde spise af den fremsatte Æggedosis, førend Bedstefader havde smagt derpaa, da han befrygtede Forgiftning.
Bedstefader havde været blond og i sin Ungdom smuk, før Kopperne vansirede hans Ansigt med en Mængde Ar; min Moder [Anne Margrete Brochmann] skal have lignet ham, ligesom hendes Broder Diderik lignede paa sin Moder og mødrene Slægt. Bedstefader tog sig ivrig af Gaardens Drift, stadig vandrende omkring paa Markerne, hvilket han vedblev lige til sin høie Alderdom, selv efter at hans Ryg var bleven temmelig bøiet; saadan erindrer jeg ham den sidste Sommer, han var frisk, ligesom Vinteren forud i Markedstiden, da han besøgte mine Forældre, og vi alle vare henne at se et Beriderselskab (formentlig Gautiers), der gav Forestillinger i Ridehuset paa Akershus, hvor det var noget vanskeligt at faa ham op ad Trappen, da han var svag i Fødderne. Denne Forestilling mindes jeg endnu ret levende, uagtet jeg dengang kun var 4 à 5 Aar gammel. Om Sommeren eller Høsten derpaa fik han, et apoplektisk Anfald paa Nabogaarden Askehaug, hvor han, havde været i Middagsselskab hos den derboende (titulaire) Secretair Søren Roth Aschehoug, der Aaret efter døde under et Besøg hos mine Forældre. Vel levede Bedstefader over tre Aar efter dette Anfald, og han fik atter snart Taleevnen tilbage, men hans høire Side var lam, og han kunde blot ved to Menneskers Hjælp ledes fra sin Seng og hen i en Lænestol (en af de to gamle Stole fra Abildsø, jeg endnu besidder), hvor han da sad om Dagen. Han kunde fremdeles læse lidt, men sad ellers ofte med sin smukke Snusdaase, som Du nu eier, i Haanden, dreiende den mellem Fingrene, hvoraf den har et Mærke under Bunden, idet den røde Farve der er afslidt. I November 1841 afgik han. ved Døden og blev begraven ved den af ham i 1826 opførte Nordby Kirke i det østlige Hiørne af Kirkegaarden. hvor Bedstemoder allerede flere Aar i Forveien havde valgt deres Gravsted paa et af dem da nylig fra Gaarden Nordby tilkjøbt Stykke, hvor "Kirkerudgræftet" derpaa var bleven indhegnet med Stakit og smukt beplantet med Trær og Buske rundt om. Da Kirkegaarden senere atter er udvidet, har Kirkestyrelsen ikke alene borttaget al Indhegning men ogsaa den hele Beplantning, der forekom den at optage for megen Plads. Berettigelsen hertil turde være tvivlsom, da Stedet var kjøbt af vor Bedstefader, som da ogsaa var Kirkens Eier.
Heller ikke Bedstefader var ganske fri for Overtro, hvad jeg dels slutter af nogle med hans Haand gjorte Optegnelser om Midler mod Mus, Orme, Epilepsi etc., der ligefrem vise sig at stamme fra "Cyprianus", dels af en Historie, jeg har fra min Moders Beretning, og som viser, at han ikke for intet var opvoxet paa Abildsø, hvor jo, som nævnt, flere havde havt Syner af overnaturlig Art. Bedstefader havde en Dag, formentlig omkring Aaret 1812, været til Gjæst hos Sorenskriver Christian Magnus Falsen paa Gaarden Vollebek nær Aas Kirke, omtrent en Mils Vei fra Kirkerud. Man havde spillet Kort og drukket Punsch, og det var blevet nær Midnat, da Bedstefader i sin Karjol reiste alene hjem i den mørke Nat, der dog af og til oplystes af Maanen. Da han var naaet til Aas gamle Kirke, der laa tæt ved Kongeveien, forekom det ham i den usikre Belysning, at to sorte Skikkelser skjøde sig over Kirkegaardsmuren og stillede sig ved hver Side af Hestens Hoved, som om de vilde holde denne an. Han tænkte først paa Røvere og raabte til dem, at de skulde slippe Hesten, da han ellers kjørte dem omkuld. I det samme slog han stærkt paa Hesten, som satte afsted i fuldt Sprang i det nu indtraadte dybe Mørke; men hvor forbauset og uhyggelig tilmode blev han ikke, da Maanen atter lyste frem af Skyerne og han fremdeles saa de to sorte Skikkelser, lydløst svævende hver ved sin Side af Hestens Hoved. Han kunde nu kjøre saa hurtigt eller langsomt, han vilde: stadig saa han Skikkelserne, hver Gang Maanen skinnede. Han brugte ikke lang Tid paa Hjemveien, men da han en Times Tid efter at have passeret Aas Kirke var naaet til Nordby Kirke ikke langt fra sit eget Hjem, syntes Skikkelserne ham her at krybe over Muren, ligesom de vare komne, og forsvinde inde paa Kirkegaarden. I en temmelig trist Stemning naaede han Kirkerud og fortalte endnu samme Nat sin Hustru sit formentlige Syn, som han fortolkede saaledes, at han havde seet Marskalkerne ved sin Begravelse [8], hvorfor hans Død ikke kunde være fjern, en Opfatning, som Bedstemoder ogsaa delte og endog meddelte sine Børn, saa der opstod stor Forskrækkelse og Graad i Huset. Imidlertid gik Tiden hen, uden at man saa noget Tegn til den bebudede Begivenhed; man maatte erkjende, at "Synet" var urigtig forklaret, og Livet kom snart igjen i sine gamle Folder.
Bedstefader var, hvad man kalder, en Tusindkunstner, ganske som Du; paa Krigsskolen havde han lært at tegne og havde særeget Anlæg derfor, hvorom en Del endnu bevarede Karter og militaire Tegninger noksom bære Vidne; men han var desuden saavidt Ingenieur, at han var Architekt baade ved Ombygningen af Kirkerud, kort efter at han havde kjøbt Gaarden, og ved Opførelsen af Nordby Kirke, som han i Egenskab af Kirkeeier maatte bygge fra nyt i Aaret 1826, og hvorved han tilsatte en efter sine Formuesomstændigheder betydelig Capital, om jeg mindes ret. 1200 Spd. Hans Tegning til Kirken, som Du nu eier, viser, hvorledes han havde tænkt sig at kunne opføre den; han maatte imidlertid snart af Hensyn til Omkostningerne finde sig i at foretage betydelige Reductioner i sin første Plan, men fik dogen efter Tidens Fordringer meget respectabel Kirke opført, som endnu staar, men som i 1850-Aarene, efter at Bygden havde kjøbt den 1853 af Kirkeruds nye Eier, har været underkastet nogen Forandring, idet den blev malet og fik et Par nye Vinduer mod Nord. Bedstefader havde dog seet sig istand til at skaffe Kirken et lidet Orgel, som endnu benyttes, og som dengang var en Sjeldenhed i Kirker paa Landet. Paa Galleriet i dettes Nærhed havde Kirkerud og Askehaug sine Kirkestole. Jeg erindrer i min tidlige Barndom at have seet nogle gamle Træfigurer fra den nedrevne Kirke paa Stolpeboden paa Kirkerud, ligesom jeg oftere har seet Bedstemoder lave de "Kirkebrød" (Oblater), som anvendtes ved Naveren, og som Kirkeeieren skulde forskaffe lige saavel som Kirkevinen. - Paa Kirkerud fandtes, da Bedstefader kjøbte Gaarden, kun en mindre, enetages Bygning, der indeholdt et Par Værelser, et stort Kjøkken, Spisekammer og Forgang ("Sval"). Hertil føiede han en betydelig Til- og Paabygning, der i nederste Etage indeholdt Storstue og et større Kammer samt i øverste en "Sal" af Størrelse som Storstuen nedenunder, to rummelige Soveværelser, Klædeskammer og en stor Drengestue over Kjøkkenet. "Salen", der var anlagt i en toget pompeus Stil med et fra alle fire Sider i en Spids sammenløbende Loft, og til hvis Udstyr hørte en paabegyndt Lysekrone, hvis Levninger jeg som Barn oftere saa paa Stolpeboden, - blev aldrig fuldt indredet i Bedstefaders Levetid. Midt i Huset var sit stor Gang, der laa mellem Kjøkkenet (til venstre for Indgangen) og Storstuen (til høire). Fra Gangen i første Etage førte en star Trappe op i anden, hvor en ligesaa rummelig Gang fandtes med Indgange til Salen, de to Gjæsteværelser "Jomfrukammeret" ag "Capitainskammeret" [9]) samt til en mindre Gang, der gik til Klædeskammeret og Drengestuen (ovenover Kjøkkenet). Udenfor Gangen i første Etage var en overbygget "Tram" (Veranda) med Bænke paa begge Sider, og over denne skulde der efter Bedstefaders oprindelige Plan have været en Altan. Døren med Vinduer i fandtes i anden Etage, og dens Underbjælker vare anbragte, men videre strakte ikke Midlerne, og den kom aldrig istand. Den ret anseelige Bygning var udvendig bordklædt, men til Maling var der aldrig blevet Udvei, og Huset havde derfor i min Barndom, og saalænge det blev staaende, den mørke, graalige Farve, som Træ efterhaanden antager ved Veirets Indvirkning. Alle Værelser vare efter Tidens Sædvane indvendig rappede og malede, kun Gangene, Kjøkkenet og Tjenerværelserne viste sine Bjælkevægge. I den nedre Gang fandtes paa Væggene en Del temmelig tarvelige Malerier, tildels med bibelske Sujetter, saaledes Samson, sovende i Dalilas Skjød, medens hun klipper hans Haar og giver de indtrædende Philistere Tegn til at nærme sig; Samson, der sønderriver Løven, hvis Størrelse dog den omtænksomme Maler havde troet at burde reducere til en passelig Hunds; endvidere et Par "Studiehoveder" (gamle Mænd med stort Skjæg), en Kat ved et Kjødfad etc. I Trappeafsatsen fandtes et stort Maleri, der dækkede en Feierdør, og som var malet i den i forrige Aarhundrede yndede Maner med udelukkende blaa Farver (lysere og mørkere); det forestillede en mandlig og en kvindelig Figur, siddende under et Træ, hvilke nok i Regelen passerede for at være Adam og Eva ved Kundskabens Træ, men dels savnedes Slangen, medens nogle Genier eller Engle saaes i Skyerne, dels vare Personerne iførte nogle, om end temmelig nødtørftige Gevandter, saa jeg har en stærk Formodning om, at det hele i Virkeligheden var en Hyrdescene efter Tidens Leilighed. I Storstuen, der indtog hele den østlige Del af Bygningen, og som havde to Vinduer paa hver af de tre Udvægge, fandtes adskillige Familieportraiter af Slægterne Brochmann, Hegermann og Bierregaard, af hvilke den førstes Repræsentanter nu findes hos Dig, de to sidstes hos enig; i mine Bedsteforældres Daglig- og Soveværelse hang Oberstlieutenant Diderik Hegermanns og Frues Portraiter, som jeg nu eier, og ovenpaa paa "Capitainskammeret" Portraiterne af Tordenskjold og Raadmand Jan Wessel samt Frederik IV.s Dronning Louise, der i Regelen gik under Navnet "Frøken Reventlow", og som skal være kommet til Abildsø fra Akershus. Disse sidste tre Portraiter tilligemed Lieutenant Reinhold Fr. Hegermanns ere atter komne i mit Eie, efter at have været spredte til forskjellige Kanter ved Bedstefaders Død. Med Undtagelse af de 3 Bierregaardske Portraiter, som tilhørte Jomfru Cathrine Bierregaard, fra hvem de senere ere komme til mig, vare alle de øvrige Billeder komne fra Abildsø. Ogsaa en Mængde andre Billeder, navnlig den Oldenborgske Kongestamme m. fl. i Kobberstik, hang paa alle Vægge. Paa Capitainskammeret fandtes det mærkelige gamle Skab, indlagt med Ibenholt, Skildpadde og Elphenben, med Malerier paa Alabast paa alle Skuffer og staaende paa høfe snoede Fødder, hvilket efter din Moders Død er havnet i Kunst- og Industrimuseet. Det skal have været blandt det Inventarium paa Akershus, der ved Auctioner i forrige Aarhundredes Slutning blev bortsolgt derfra; det skal da være kjøbt af Etatsraad Willumsen paa Tøien, hvis Efterfølger i Ægteskabet, Capitain Hummel, overlod det til Bedstefader for en Gjæld paa 200 Rdlr., hvormed denne da ansaa sig meget brøstholden, skjønt man ogsaa dengang agtede det for en dyrebar Gjenstand. Det gamle chinesiske Uhr, som Du nu eier, stod i vore Bedsteforældres Kammer; dengang spillede det en Strophe uden egentlig Melodi ved første Kvarter, gjentog denne med ringe Forandring to og tre Gange ved andet og tredie Kvarter og samlede saa alt ved den fulde Time, hvorpaa Slagene fulgte, saa der var stadig Musik baade i dette og de nærmeste Værelser. Det store Speil i forgyldt Ramme og Rococo-Consolen med Marmorplade, hvilke jeg nu besidder, stode mellem de to østlige Vinduer i Storstuen; det var af Bedstefader kjøbt i Christiania paa Auction efter Oberstlieutenant C. L. v. Schlanbusch († 1817). Storstuemøblementet fra Abildsø fandtes paa Kirkerud, bestaaende af en Canapée (med tredelt Ryg), 12 høiryggede Stole og 2 Lenestole, alt af Egetræ; Stolene vare dengang endnu betrukne med det oprindelige, smukke Gyldenlæder (i blaat og Guld), men disse Rococomøbler ansaaes ikke saa smukke som det Pindeverk, der i det 19de Aarhundredes Begyndelse indførtes som en daarlig Efterligning af Ludvig XVI.s eller snarere Empire-Stilen, og vare derfor placerede paa Gjæsteværelserne, medens de moderne Møbler stode i Storstuen og Dagligværelset, og dog saa disse firkantede Pindestole med sit hjemmevævede Hvergarns Betræk ud som rene Plebeiere mod de gamle aristokratiske Guldlæders Stole; disse og Canapéen bleve solgte ved Auctionen efter Bedstefaders Død og have ikke siden været at opspørge, medens Lenestolene dog ere bevarede i mit Værge; i en af dem sad, som ovenfor nævnt, altid Bedstefader, efter at han var bleven lam, og paa deres Tvertrær klavrede min Broder og jeg op for at kysse ham til Godmorgen og Godnat. Det lille runde Bord, som Du mindes min Fader brugte foran sin Lenestol (den ene af de nævnte), og hvis Skive kan stilles op og ned, stod i Regelen saaledes opslaaet ved Storstuens ene Dør; naar der skulde drikkes Kaffe eller The, bar Bedstemoder gjerne selv Bordet hen til Sophaen ("Ottomanen"), og den lille Skikkelse skjultes da næsten ganske af Bordskiven. Disse Kaffe- og Thesessioner vare for os Børn overordentlig hyggelige og interessante og fandt som Regel Sted Morgen og Eftermiddag, ligesom de ogsaa oftest dannede Indledningen til ethvert af vore Besøg med vore Forældre paa Kirkerud. Medens Forberedelserne foregik, var det Emils og min Fornøielse at krybe under et andet Thebord i Stuen med Porcellains Skive og ophøiet Rand omkring, thi under dette stod to store chinesiske Vaser eller Krukker af blaat og hvidt Porcellain, fyldte med tørrede Roser, Lavendler og Abrod; de vare saa høie, at vi, naar vi stode paa Knæ, netop kunde naa at stikke Næsen ned i de trange, med Laag forsynede Halse, der vel kunde rumme en Arm, og indsuge den yndige Duft, som ogsaa tildels herskede i Stuen. Jeg kan endnu aldrig kjende denne Blomsterduft, uden at Kirkerud træder frem for min Erindring. Ved Siden af Storstuen, som ogsaa om Vinteren brugtes daglig, naar vi vare i Besøg, laa vore Bedsteforældres Værelse, der i Størrelse svarede til den tilstødende nedre Gang, hvortil det dog ei havde Udgang. Her stod, foruden det omtalte Uhr, Sølvskabet, Bedstefaders Chatol, som Du nu eier, med alt sit mærkelige Indhold, en stor Hylde med Aviserne, Andagtsbøgerne og lidt anden daglig Lecture samt i det ene Hjørne den store, gamle Himmelseng med blaarandet Omhæng. I Vindueskarmen hang nogle uden- og indenlandske Rariteter, mest Naturalier. Udenfor dette Værelse var Jomfru Bierregaards Kammer, der havde Udgang til Kjøkkenet, og atter stødende til hendes Værelse, og delende Ovn med dette, laa Pigekammeret, der havde Udgang til "Svalegangen", som førte forbi Spisekammeret og Kjøkkenets Dør og havde en Trappe ud til Gaardspladsen. I Pigekammeret stod ofte en Væv opsat, hvorpaa Pigerne vævede det Garn, som Jomfru Bierregaard og især Bedstemoder spandt. Tidligere deltoge nok ogsaa disse selv i Vævningen. - I nogle Aar, medens Bedstefader endnu levede, logerede en Enkefrue, Majorinde Inger Nicoline Beichmann, født Hoel [10], paa det ovennævnte "Jomfrukammer" i anden Etage; naar vi i den Tid besøgte Kirkerud, laa vi paa "Capitainskammeret" i to store Himmelsenge, mine Forældre i den ene og vi Brødre i den anden. Som Enke leiede Bedstemoder Husets øverste Etage af den nye Eier, ved hvilken Leilighed "Salen" blev endelig indredet og fuldstændig monteret som "Storstuen" tidligere; Klædeskammeret blev da forandret til Kjøkken. Til Hyggen i Stuerne bidrog meget de smukke Planter, som Bedstemoder vidste at holde blomstrende fra den tidlige Vaar. Der var ganske vist ikke mange Sorter, men de enkelte Exemplarer vare smukke og frodige. Jeg tror, jeg kan huske hver eneste Art: de prægtige dobbelte Gyldenlakker med kvarterlange Blomsterkvaste, den rosenrøde Cactus, smukke mørkerøde Maanedsroser, forskjelligfarvede Nelliker, gule Immorteller, den fint duftende "Æblemuskat" og den ældste Fuchsisart med kuglerunde Blomsterknopper, der dengang kaldtes Christi Taare eller Christi Blodsdraabe, og til hvis Pris Bedstemoder engang forelæste os A. Munchs Digt om denne Plante, hvoraf hun bevarede en Afskrift. De fleste af disse Blomster vare plantede i de gamle Hollandske Blomsterpotter af graat lakeret Ler i Urneform, af hvilke jeg endnu eier en, eller i blaa og hvide Chinesiske Krukker.
Bedstefader eiede ikke faa gamle Bøger, som han tildels havde kjøbt paa Auctioner: de fleste laa dog, saa længe jeg kan erindre tilbage, paa Klædeskammeret og bleve kun tagne ned, forsaavidt de indeholdt Billeder og derfor antoges at kunne interessere os, Børn, thi medens Bedstefader havde sparet paa dem lige overfor sine egne Børn, holdt han - og vistnok endnu mere Bedstemoder, som ikke forstod deres Værd - intet for godt for sine "søde Gutter", og dem tilflød derfor efterhaanden f. Ex. Billederne af Thuras "Danske Vitruvius" og Rothes "Brave Danske Mænds og Qvinders berømmelige Eftermæle" foruden mange flere, som jeg ikke erindrer, derhos en Mængde enkelte Kobberstik og Billeder, blandt hvilke jeg nu meget vel forstaar, at der var nogle, som vilde været Prydelser i Kobberstiksamlinger, og som maaske ikke mere findes hertillands. Disse sidste, der sendtes os hjem til Christiania, tvivler jeg dog paa, at Bedstefader havde givet sit Minde til at overlade os til Legetøi. De bleve selvfølgelig til Slutning revne i Laser, opklistrede paa Papir, atter sønderrevne og endelig opbrændte. De fleste af Billederne vare naturligvis af tarveligere Art og ret vel skikkede for os, f. Ex. et Slags Blomsterbilleder (Fortegninger eller lignende) i Rococostil; som vi colorerede med Indholdet af vore Farveskrin, eller Tegninger, fremstillende en Mængde vilde Folkeslag fra Jordens forskjellige Egne, hvis mange høist fremmedlydende Navne jeg havde lært gjennem Øret, førend jeg selv kunde læse, og hvori jeg undertiden blev examineret af fremmede, der maatte rose min gode Hukommelse. Blandt Bedstefaders Bøger erindrer jeg endnu Schlegels Danmarks Historie med sine smukke Kobberstik af den Oldenborgske Stamme, Arild Huitfeldts Danmarks Krønike in folio, Jesper Brochmands Huspostil, Bøger af alchymistisk og chiromantisk Indhold med underlige Tegninger m. m. Alle disse Bøger solgtes allerede ved Auctionen efter Bedstefaders Død; kun Arild Huitfeldts Krønike har jeg siden faaet kjøbt igjen, hvorimod det ikke lykkedes at faa opsporet den Brochmandske Huspostille, hvori fandtes Optegnelser af Bedstemoder om hendes Børns Fødsel. - En Gjenstand fra Kirkerud, der var os Børn til megen Fornøielse og allerede i min ældste Broders Tid var kommen til Christiania, var en Perspectivkasse med en Mængde forskjellige Stykker, fremstillende bibelske Scener, Landskaber, Byer, Krigsbegivenheder, Genrebilleder af munter og alvorlig Charakter, kort sagt det hele Dagligliv i det 18de Aarbundredes Midte; til hver Opstilling hørte 6 forskjellige Stykker, der indsattes i Kassen paa smaa Fremspring og tilsammen dannede et Hele. Det havde allerede existeret i Bedstefaders Ungdom paa Abildsø, og han havde opklæbet og udskaaret den største Del deraf. Saavidt jeg ved, vare senere en Del af Billederne istandbragte af din Fader og min ældre Broder. Endelig bleve de sidste fuldendte af mig, min Hustru og ældste Søn i 1870-Aarene. Da min Broder Emil og jeg vare blevne voxne, kom Perspektivkassen til Kvinesdal til Dig og dine Søskende i 1850-Aarene, et Snes Aar senere kom den fra Nes tilbage til Christiania til mine Børn, og i 1889 bragte jeg den ved et Besøg hos Dig i Rødenes til dine Børn. Jeg tør sige, at den har havt ikke ganske liden Indflydelse paa min Udvikling; ved sit mangeartede Indhold virkede den befrugtende paa Phantasien og gav Anledning til mange Spørgsmaal og megen Belærelse.
Haven laa paa Husets østlige Side men strakte sig betydelig længere mod Syd, saa at ogsaa Halvparten af Husets sydlige Side laa inde i samme, hvortil der lige ved "Trammen" var en Indgang i det Stakit, der omgav den mod Gaardspladsen; de tre øvrige Sider vare kun indhegnede med "Skidgard". Bedstemoder dyrkede sin Have med stor Kjærlighed og lod den utvivlsomt vel gjøde, thi den Størrelse og Frodighed, Blomster og Havevæxter der naaede, har jeg neppe nogensteds sét overgaaet. Langs Stakittet til Gaardspladsen løb en Hæk af de prægtigste blaaviolette Syringer, der vakte vor store Beundring, naar vi i Pintsetiden kom til Kirkerud, idet vi da kunde anstille Sammenligning med de smaablomstrende Arter, der fandtes i vor Have i Christiania, hvorhen derfor Moder overførte nogle Buske fra Kirkerud. Lige overfor Syringhækken inde i Haven stod en ikke meget lavere Hæk af de store gammeldags Rosentrær, der bære en ypperlig duftende men lidet smuk Art af Roser; de gik under Navn af Sylteroser og leverede Hovedmassen af Indholdet af Bedstemoders Potpourrikrukker. Hækkens Høide forekom i alle Fald os Børn imponerende, da vi kunde gaa derunder som i en Allée. Naar jeg senere læste Johannes Ewalds Digt "Rungsteds Lyksaligheder", maatte jeg ved dets første Linier:
I kjølende Skygger,
I Mørke, som Roser udbrede,
altid tænke paa denne Rosenhæk. Ligesom i Værelserne udmærkede ogsaa i Haven Bedstemoders Blomster sig mere ved deres Frodighed end Mangfoldighed. Vel havde hun, foruden "Sylteroserne", ogsaa et Par smukke Provenceroser, men hertil indskrænkede ogsaa Rosenarterne sig. Af Aurikler fandtes kun en mørkrød Sort med gult Bæger, men til Gjengjæld var den ogsaa saameget smukkere og større. Jeg har kun seet den paa Kirkerud og et Par Nabogaarde, hvor den var kommen derfra, men tror at erindre, at Bedstemoder skal have medbragt den fra Drammen, der i sin Tid var omtalt for sine smukke Aurikler. Af Løgvæxter fandtes Pintselilier, "Kejserkroner", brandgule og vellugtende lysegule Lilier samt Sværdliljer, navnlig Pintselilierne i stor Mængde og saa villige, at de endog kunde blomstre samme Vaar, de vare omplantede; bleve de derimod overflyttede til vor Have i Christiania, mislykkedes Blomstringen næsten altid. De store purpurrøde Pæoner udvidede sig i en saa stærk Grad, at Bedstemoder plantede dem afvexlende med Stikkelsbærtræerne til Indfatning af nogle af Urtebedene; de store, brandgule Ringblomster vare ogsaa omtrent forviste fra det egentlige Blomsterkvarter og fandtes paa Kanter og ved Gjærder, hvor de bedst kunde finde Plads. De øvrige perennerende Planter vare neppe andre end Akeleie, Tusindfryd, Forglemmigei (den lodne Art), den store violette Saxifraga, "Jomfruen i det grønne", som Bedstemoder kaldte en Plante med stærkt finnede Blade og en smuk hvid eller blaa Blomsterstand paa høle Stilke, den hvide lave Flox, der kaldtes "Muskateller", og endelig "Bustenelliker" i en Uendelighed af Farver og Varieteter. Af vellugtende Planter dyrkedes Lavendler, Balsam og især Abrod i stor Mængde. De almindelige Sommerblomster og Planterne til Kjøkkenhaven opelskede Bedstemoder selv i sin Mistbænk, der laa lige ved Havens Indgang til venstre under Storstuens to søndre Vinduer. Nedenfor Blomsterkvarteret laa de to store Kvarterer for Kjøkkenurterne, omgivne af Ribs- og Stikkelsbærhække samt tildels af Pæoner og Abrod- eller Lavendelbuske. Ogsaa langs Havens Sydside løb en Ribs- og Stikkelsbærhæk; Ribsene vare af den gammeldags Art med temmelig smaa Bær, men Mængden opveiede den ringere Størrelse; Stikkelsbærrene vare kun af to men meget gode Sorter, de lodne røde og grønne, af hvilke jeg sætter den sidste høiest blandt alle Arter. En Nøddehæk skjærmede Nordsiden af Haven, og mod Øst var den udvidet med et større Stykke, der nogle Aar før min Tid var blevet beplantet med Frugttræer og Buske. Træerne vare plantede og podede omkring 1830 af din Fader og min Faders Fætter Wilhelm Huitfeldt (fra Eskevigen), men de vare endnu i min Barndom for unge til at bære noget synderligt. Forøvrigt fandtes i Haven kun et stort Moreltræ samt nogle gamle Kirsebær- og Æbletræer. Nedenfor Kjøkkenhaven udvidede den store Havegang sig til en Runddel, omplantet med Balsampopler, hvorunder stode Bænke til alle fire Sider. Langs Havens Sydside laa Gaaseløkken med sin Dam; for dennes og de befjedrede Beboeres Skyld vilde vi Brødre gjerne opholde os der, men dette tillodes ikke uden Opsyn, da Dammen var dyb. En Grind aflukkede Gaaseløkken fra Gaardspladsen og forbandt de to yderste Hjørner af den store Have og en mindre, der laa i Syd og for Halvdelen dannede Gaardspladsens Indhegning paa denne Kant; nedenfor denne Have laa Stolpeboden og derimellem en Grind, der lukkede for Veien til Nabogaarden Kaxrud. Denne lille Have blev siden Bedstemoders eneste, da hun boede tilleje paa Gaarden hos den nye Eier. Rundt Gjærdet løb en Række Frugt- og Blomsterbuske; Midten var delt i Kjøkkenhave, Jordbærbed og Blomsterhave, hvor "Bustenellikerne" især dominerede. I denne Have dyrkedes Spanske Jordbær, i den store Have indplantede Markjordbær, som her naaede en forbausende Størrelse. Gaardspladsens vestre Side indtoges helt af Udhusbygningerne med Laave og Lade i Midten, Fjøs og Vedskur tilhøire samt Stald og Vognskur tilvenstre; blandt Gaardens Kjøretøier fandt min Broder og jeg især Fornøielse i den gamle "Phaëton", der nok omtrent aldrig blev brugt i vor Tid, men oftere af os benyttedes som Legestue. Saavidt jeg ved, vare samtlige Udhusbygninger opførte fra nyt af Bedstefader. Over Gaardspladsen gik, som nævnt, Veien til Nabogaarden og fortsattes til den anden Side gjennem en noget uregelmæssig Allée, afsluttet af en Grind, Gaardens Hovedindkjørsel fra den egentlige Bygdevei, der førte til Nesset i Bundefjordens søndre Ende og gik lidt nordenfor Gaarden, dog ikke længer derfra, end at man kunde se de forbikjørende og kjende Heste eller Vogne, om ikke just Personerne. Paa den anden Side af Bygdeveien saaes fra Gaardens Vinduer det ret store Kirkerudtjern som senere tildels er udtappet, men hvori dengang fandtes Gjedder, der dog sjelden fiskedes. Dets Afløb, en liden Bæk, havde i Aarhundredets Begyndelse til sine Tider drevet en liden Mølle, beliggende lige ved Bygdeveien, hvor Bækken havde et lidet Fald. Paa den anden Side af Tjernet skimtedes Tagene af Husmandspladsen Loftsrud. Den eneste Gaard, som forøvrigt kunde sees fra Kirkerud, var det søndenfor liggende Kaxrud. - Naar man gik ud fra Gaardspladsen gjennem den Grind, der førte til Kaxrudveien, kunde man ved strax at forlade denne og slaa ind paa en Fodsti tilhøire bag Stolpeboden paa et Par Minuter naa "Lunden", en Klynge Træer, mest Linde, paa et Sted, hvor Fjeldgrunden stak frem af de omliggende Enge, og hvor der paa et Svaberg laa en stor Rullesten, under hvilken jeg engang ved at rode med en Kjæp fandt en gammel Sigd, som jeg satte stor Pris paa og nok egentlig ansaa for en mærkelig Oldtidslevning, indtil den gjenkjendtes som et tidligere paa Gaarden benyttet Redskab, der formentes engang under Skuren at være henlagt der af en af Arbeiderne og senere glemt. Under Lundens Trær var der opslaaet Bænke i en langagtig Firkant, der var aaben for den øvre Ende, og tilvenstre for Indgangen førte nogle Trappetrin op til en lidt høiere liggende, meget mindre Plads, ligeledes paa de tre Sider omgiven af Bænke. Denne Lund var en for os Børn saare tiltrækkende Legeplads, thi her var svalt og skyggefuldt selv paa de varmeste Sommerdage; ofte fulgte Bedstemoder og Barnepigen os derhen, og vi kunde da tilbringe flere Timer der ad Gangen om Formiddagen eller Eftermiddagen og spiste da vor Mellemmad der. Medens Bedstemoder og Barnepigen sade ved sit Haandarbeide, legede vi, saa godt vi kunde; vi havde, udenfor Lunden anlagt en Landgaard, det vil sige, antydet med Stene dens Grundplan, hvor dog især Udhusene interesserede os; Gran- og Furukongler m. m. vare Dyrene paa Gaarden, Græs og Korn indhøstedes i Nærheden med den omtalte Sigd og bragtes i Laden, Creaturerne førtes paa Havn, Faarene i en særskilt Indhegning o.s.v. Naar vore Forældre eller andre Gjæster vare tilstede, blev der undertiden paa smukke Sommerdage drukket Kaffe eller The i Lunden til vor store Glæde. Senere, da jeg var bleven noget større, sad jeg undertiden alene derhenne og læste Eventyr og kunde da i Ensomheden og Stilheden under den søde Duft af Lindeblomsterne og Biernes Summen oppe i Trækronerne, eller naar Gjøgen af og til oplod sin Røst paa nærmere eller fjernere Hold, ret nyde de fantastiske Fortællinger og drømme mig fuldstændig ind i Eventyrverdenen. Allerede Veien til Lunden var det en Fornøielse at passere ved St. Hansdags Tider, før Græsset endnu var slaaet, naar den prægtige Blomsterbund stod i fuldt Flor; kunstige Enge kjendte man kun lidet til - det høieste kunde være et Stykke med Thimothei og Kløver. Saasnart vi havde spist vor Frokost, begave vi os paa klare Sommerdage gjerne hen i Lunden gjennem det, som det da forekom os, høie Græs, hvor rød og hvid Kløver, Pengegræs, den violette Scabiosa, Stokblomst, Jomfru Marias Guldsko, St. Hans Blomst, Karve o.m.a. stode lige saa tæt som Græsset og udsendte sin liflige, krydrede Duft - nærmere Lunden, hvor Jorden var mindre dyb, florerede mest Tjæreblomst, Storkenæb, Fugleærter, Nyperoser og især den prægtige, mørkblaa Veronica i største Frodighed, hvilken vi stadig forsøgte at plukke med den mindst mulige Rystelse af Planten, men hvor forsigtigt vi end bragte den hjem, vare i Almindelighed næsten alle Blomster affaldne, inden vi naaede Gaarden. Paa vort Spørgsmaal om dens Navn fortalte Moder engang, at hendes Cousine Barbara Brochmann (Fru Sehnitler) havde kaldt Planten Rührmichtnicht (i Lighed med Vergeissmeinnicht), og dette Navn attraperede vi, da vi intet andet kjendte. Vi Brødre havde arvet vor Moders og Bedstemoders Kjærlighed til Blomster, og deres forskjellige Voxesteder paa Eiendommen vare os meget vel bekjendte; vi vidste derfor godt, hvor vi skulde henvende os, naar det gjaldt at finde de største Lilieconvaller, de smukkeste vilde Pelargonier (Storkenæb) eller den ikke hyppige "Jomfru Marias Haand" og Benved (enkelt Snebold). Det siger sig selv, at heller ikke de bedste Findesteder for Bærarterne vare os ubekjendte; disse var Jordbær, Bringebær, Blaabær og Skindtryter (Michelsbær), de sidste fornemmelig paa Tuerne i den sumpige Strækning ved Tjernets søndre Ende. Selv Multer vare ikke ganske ukjendte nærmest ved Tjernets Bredder, men der fik vi Børn ikke Lov at færdes, da det havde hændt, at Dyr vare faldne dybt ned i Sumpen og kun med Vanskelighed igjen vare trukne op. Husmændene eller Slaattefolkene bragte undertiden disse Bær til Gaarden til vor Fornøjelse, men som oftest i sin umodne røde Skikkelse. Skjønt der nu snart er hengaaet femti Aar, siden jeg tilbragte en Sommer paa Kirkerud, staa alle disse Localiteter aldeles tydeligt for mine Øine, og jeg skulde endnu kunne paavise dem, hvis de forøvrigt ikke ere helt forandrede. Den gamle Hovedbygning er for en Del Aar siden nedrevet og en ny enetages er opført midt i Haven, medens Stolpeboden er flyttet over paa den gamle Bygnings Tomt, og formodentlig er selve Jordejendommen, der er tagen under en hel anden Dyrkning end før, ogsaa saa forandret, at de vilde Blomsters Voxesteder sagtens ere forsvunde som saadanne. Vel var jeg om Sommeren, 1851 et Par Dage paa Gaarden i Besøg hos Jomfru C. Bierregaard, som da boede der, men har ingen synderlig levende Erindring fra den Tid, da dog endnu det meste i det ydre var uforandret; naar vi; senere besøgte hende paa Kirkeruds Nabogaard Nordby, hvor hun boede i de sidste Aar før sin Død (1869), lode vi os nøie med at gaa hen paa Engen og fra en liden Høide (uden Tvivl en Gravhaug) betragte det lavere liggende Kirkeruds Bygninger. Min Moder vilde aldrig mere betræde Gaarden fra den Dag, hun efter Bedstemoders Begravelse drog hjem til Christiania.
Ikke langt fra Lunden laa Poteteskjælderen, gravet og muret ind i en Bakke og forsynet med en liden Overbygning eller et Slags triangulairt Loft, der var stort nok, til at Linet der kunde underkastes den nødvendige Brydning, Skagning og Hegling. Mellem denne Bygning og Lunden laa det saakaldte Svinetred, der egentlig var et smukt, couperet Terrain med store Egetræer og en frodig Bregnevegetation, men som det paa Grund af dets lidet tiltalende Beboere ikke ansaaes ganske ufarligt at besøge. Lige overfor Lunden paa den anden Side af Kaxrudveien laa Badstuen eller "Kjonen", hvor Lin og Korn tørredes, naar det var nødvendigt, og Malt tilberedtes, thi Ølbrygning foregik, saavel som Bagning, Lysestøbning etc. paa Gaarden selv. Denne Bygning afbrændte, saavidt jeg mindes, i den sidste Tid, Bedstemoder eiede Gaarden, og blev ikke siden gjenopbygget. Paa en hel anden Kant af Gaarden, ved Bygdeveien, laa paa en Høide "Kalvetredet", ogsaa med en Del store Egetræer men mindre bevoxet end Svinetredet og skyet paa Grund af sine mange store Myretuer. Endnu længere borte, paa den anden Side at en stor Eng og den fra Tjernet løbende Bæk, laa Hestehagen, der tildels var bevoxet med Orekrat, men hvor vi ogsaa kun lidet færdedes, skjønt der voxede adskillige Bær, især Jordbær; man frygtede nemlig for, at Hestene kunde gjøre os Skade.
Da Bedstefader var død i Novbr. 1841, ønskede Bestemoder ikke at blive siddende som Eier af Gaarden med alt deraf følgende Besvær, da baade hun og Cathrine Bierregaard nu vare temmelig tilaars. Kirkerud, som dengang kun fødte 15 à 16 voxne Fækreaturer, 3 Heste og 20 à 30 Faar samt nogle Svin og en Del Fjærkræ, blev derfor i 1842 eller 43 solgt til Anton Andresen fra Dingstad i Aas, der en Tidlang havde lært Landbrug hos Storthingsmanden Jacob Roll paa Haugen i Spydeberg, en gammel Bekjendt af min Fader. A. blev gift med Husbestyrerinden paa Haugen, Jomfru Engel Hansen fra Christiania, en Broderdatter af den gamle Jomfru Hansen, hos hvem mine Forældre (og din Fader) boede i den første Tid, efter at de vare blevne gifte (Toldbodgaden 33). Salgsprisen var c. 4000 Spd., hvoraf Halvparten var Pantelaan i Gaarden. Faa Aar senere vilde Andresen ikke sælge den for 7000 Spd., efter at han rigtignok havde gjort en Del Forbedringer paa samme. Af den nye Eier leiede da Bedstemoder, som nævnt, Gaardens øverste Etage, og her boede hun nu med Cathrine Bierregaard til sin Død i Januar 1846 i en sorgløs Stilling, idet hendes Enkepension og Rentepenge, i Forening med lidt Støtte fra mine Forældres Side, vare fuldkommen tilstrækkelige for hendes faa Fornødenheder. Hendes Stilling blev ofte og med Rette sammenlignet med en afholdt Presteenkes i sin Bygd, idet alle kappedes om at vise hende Opmærksomhed ved smaa Sendelser [11] eller paa anden Maade forsøgte at gjøre hendes sidste Dage behagelige. Ved Bedstemoders Begravelse vare ogsaa vi Brødre tilstede; Ligtalen holdtes i Nordby Kirke af Capellanen til Aas Christopher Heiberg, da den gamle Sogneprest J. F. Kjelstrup ikke længer prædikede.
Af Bedstemoders Slægt Thorne har jeg ikke seet eller kjendt mange. Hendes Farfader Christopher Olsen havde taget sit Navn efter Fædrenegaarden Nesthorne (c: nederste Horne, Navnet altsaa urigtigt delt) paa Eker; han var født der 1700 og døde 1793 som Kjøbmand i Drammen. Foruden hans Sønnedatter, ovennævnte Jfr. Magdalene Th. (f. 1794, † 1872), har jeg i mine Forældres Hus seet min Moders Fættere, Stadshauptmændene Johan Frederik Th. († 1854) og Christian August Th. († 1886), Provst og Sogneprest Søren Wilhelm Th. († 1878) og deres Søster Karen M. Thorne († 1856), gift m. Generalconsul G. F. Ægidius i Amsterdam, samt nogle af deres Børn. Bedstemoders Søster Marthe Karine Th., f. 1777 og død i 1840-Aarene, havde først været gift med Kjøbmand paa Bragernes, J. P. Bruun († 1808), med hvem hun havde flere Børn, og sad i ret gode kaar efter ham, men ægtede derefter (1809) Kjøbmand Ole Schubarth, der satte hendes Midler overstyr og efterlod hende med 3 Børn af dette sidste Ægteskab. Da Boet var rent fallit, kom 2 af disse Børn, en Søn og en Datter, foreløbig til vore Bedsteforældre paa Kirkerud og forbleve, saa vanskeligt det end faldt for disse, siden der, til de bleve voxne; Sønnen Mathias S. kom i Bogtrykkerlære i Christiania og efterlod ved sin Død mange Børn, Datteren Elisabeth (Lise) blev gift med Lensmand Chr. M. Michelsen i Ski Sogn (Annex til Krogstad, Follo), der beboede Gaarden Sander ved Ski Kirke og havde 11 Børn. Over Familien Thorne har Stadshauptmand Chr. A. Thorne udgivet en kortfattet og Adjunkt M. Arnesen en vidtløftigere Stamtavle.
Fra min Moders ovenomtalte Besøg paa Abildsø erindrer jeg en ret pudserlig Episode, der er mig fortalt af Jomfru Magdalene Thorne, en Cousine af Bedstemoder men meget yngre end hende. Hun havde aftalt med min Moder en Spadseretour til Abildsø, men herom var sidstnævntes Næstsøskendebarn Cai Ditlev Hegermann (senere Foged) bleven vidende og havde ytret Lyst til at slaa Følge med dem. Da han imidlertid dengang, ligesom senere, var meget lidet yndet af de fleste, gik de ud tidlig en Søndagsmorgen og lykønskede sig allerede ved at være naaet op i Ryenbergene uden at have stødt paa den ubehagelige Følgesvend, da en af dem ved at vende sig om fik Øie paa ham i det fjerne. Da de mente at være sikre paa ikke at være opdagede, enedes de om at gjemme sig under en nærliggende Bro og lade ham passere forbi. Efter at de havde staaet i Skjul en saa rundelig Tid, at han forlængst maatte antages at have faaet Forspranget, vovede de forsigtigt at kikke op mod Broen, men ved dens Ravkværk stod, speidende ned under samme, - Hr. Cai. Der maatte nu opfindes en passende Historie, jeg tror om Næseblødning, og saa gik Touren i Fællesskab til Abildsø."
General Notes: Wife - Elisabeth Thorne